Tilmelding og betaling i ét og samme sted
Nem og hurtig tilmelding og betaling samme sted.
Du tilmelder dig nemt og hurtigt fritidsholdene, ungdomsklubben, events og ture på vores hjemmeside.
Din tilmelding er gældende, når ungdomsskolen har bekræftet den.
Ungdomsskolen vil normalt bekræfte din tilmelding senest førstkommende hverdag efter tilmelding.
Det indbetalte beløb bliver trukket på din konto, når tilmeldingen bekræftes.
Når tilmeldingen er bekræftet, vil du modtage besked fra ungdomsskolen pr. sms.
Når en tilmelding er bekræftet, er den bindende, og afmelding kan kun ske ved henvendelse til ungdomsskolen pr. mail til ungdomsskolen@odder.dk eller ved personlig henvendelse.
Betalingsbetingelser
Vores undervisning er som udgangspunkt gratis, men i forbindelse med nogle af vores tilbud og aktiviteter kan der være et deltagergebyr, betaling af materialer eller en betaling til en tur/rejse.
Ved tilmelding kan du betale med alle gængse betalingskort, f.eks. Dankort, Visa/Dankort og Mastercard. Derudover kan du også betale med Mobilepay.
Når betalingen er gennemført, modtager du en kvittering, som du selv er ansvarlig for at printe ud.
Vi gør opmærksom på:
At alle priser angives i danske kroner.
A ungdomsskolen tager forbehold for fejl i de opslåede fritidstilbud og priser.
At du, inden du betaler, skal kontrollere, at det er den korrekte aktivitet, du tilmelder dig eller betaler til.
At det indbetalte beløb kun tilbagebetales i tilfælde af, at arrangøren (i dette tilfælde ungdomsskolen) aflyser aktiviteten. Indbetalte depositum tilbagebetales ikke.
Ungdomsskolen er ansvarlig for indsamling og behandling af persondata. Det betyder, at de personlige oplysninger, som du indtaster under et køb eller tilmelding udelukkende bruges til ordrebehandling og ikke videregives til andre.
Ud over de personlige oplysninger logger vi din IP-adresse. Disse oplysninger bruges udelukkende i sager vedrørende misbrug/svindel.
Ved betaling med betalingskort sendes disse oplysninger direkte krypteret til PBS. Ungdomsskolen har IKKE adgang til dine kort- og kontooplysninger.
Brug af fotos
Vi gør opmærksom på, at vi ind imellem benytter fotos fra undervisningssituationer og aktiviteter på vores hjemmeside, sociale medier og i reklameøjemed.
Hvis du ønsker et billede fjernet, er du velkommen til at kontakte ungdomsskolen.
Odder Ungdomsskoles cvr.nr.: 32264328